Megareksi er omvendt anoreksi. Mens anorektikeren sulter sin krop for at blive tyndere, så higer megarektieren efter en stor, tung og muskuløs krop med store markerede muskler og lav fedtprocent – og han føler sig aldrig stor nok.
Megareksi medfører et sygelig forhold til mad, et ekstremt fokus på udseende og et virkelighedsfjernt billede af egen krop. Tvangstankerne er styrende for al handling.
Megareksi er endnu ikke en diagnosticeret lidelse i Danmark, men det er et begreb, som alligevel flittigt anvendes om den spiseforstyrrelse, der primært rammer mænd. Det drejer sig typisk om mænd, som i udgangspunkt er mere muskuløse og trimmede end gennemsnittet, men som alligevel ser en lille og svag mand, når de ser sig i spejlet. Årsagerne til, at man udvikler megareksi, kan være både materielle, kulturelle og psykologiske. Det handler om selvværd, kontrol, kropsidealer, kønsidentitet og forventningskrav - præcis som det er tilfældet med anoreksi.
Megareksi kædes ofte sammen med misbrug af anabole steroider. Det er ikke til at sige, hvad der kommer først. For nogle medfører megareksi et misbrug af anabole steroider, og for nogle er megareksi en følgevirkning af et misbrug af anabole steroider. Samtidig findes der også megarektikere, som ikke bruger steroider, og der er steroidmisbrugere, som ikke har megareksi.
Spiseforstyrrelser betragtes mest som ”pigesygdomme”, og at tale om kroppen i sammenhæng med følelsesmæssige og psykiske problemer er stadig tabubelagt for mange mænd. Samtidig ligner mænd med megareksi ikke dem, som vi traditionelt opfatter som syge. De opfatter heller ikke sig selv som syge. Derfor bliver de ikke nødvendigvis opdaget i sundhedssystemet, når de måske kommer for at få behandling for symptomer på megareksi eller bivirkninger fra et eventuelt steroidmisbrug. Derudover er megareksi et nyt og forholdsvist uudforsket område, og der findes derfor ingen danske statstikker eller opgørelser på området. Derfor har ingen et reelt overblik over problemets omfang herhjemme.
Kendetegn på megareksi
1 |
Svagt selvbillede og manglende selvværd |
5 |
Bryder sig ikke om kropsnært tøj, men gemmer sig fx i store og løsthængende trøjer |
| 2 |
Manglende følelse af at være en "rigtig" mand. Besættelse af tanken om, at kroppen ikke er stor og muskuløs nok
|
6 |
Angst for at blive lille og tynd med små muskler |
| 3 |
Rigidt kostprogram med stort fokus på meget proteinrig og fedtfattig kost og indtagelse af måltid til helt fast tider - i nogle tilfælde også om natten
|
7 |
Træner meget og ofte |
| 4 |
Besættelse af kost og træning fører til isolation og indvirker på sigt negativt på arbejde og sociale forhold |
8 |
Stress, angst og depression som konsekvens af den altoverskyggende fokus på træning, kost og udseende |
| |
Med inspiration fra bl.a.: LMSNyt om spiseforstyrrelser, selvskade og selvværd, august 2009/nr. 28/9. årgang |
Mange som dyrker styrketræning vil kunne genkende sig selv i nogle af ovenstående punkter, uden at de dermed kan og skal kategoriseres som megarektikere. Der er stor forskel på en seriøs og fokuseret tilgang til træning og kost, og så en besættelse som forhindrer, at man kan passe sit job eller sin skole og fungere socialt med familie og venner.
Megareksi kan ikke behandles medicinsk. Derimod viser erfaringer, at samtaleterapi kan hjælpe megarektikeren med at ændre syn på sig selv. Der findes i dag ikke specialiserede offentlige behandlingstilbud til megareksi, men praktiserende psykolog Søren Nørskov har nogen erfaring med behandling af netop denne lidelse.
Fakta om megareksi
De amerikanske forskere Pope, Phillips og Olivardia har opstillet følgende kriterier for at stille diagnosen megareksi:
A. Besættelse af tanken om at kroppen ikke er tilstrækkelig slank og muskuløs. Den karakteristiske adfærd i tilknytning til denne opfattelse inkluderer mange timers styrke- eller vægttræning og overdreven fokus på kost og diæt.
B. Denne besættelse er manifesteret af mindst to af de følgende fire kriterier:
1. Personen opgiver jævnligt vigtige sociale, beskæftigelsesmæssige eller fritidsaktiviteter på grund af et tvangsmæssigt behov for at opretholde sine trænings- og diætplaner.
2. Personen undgår situationer, hvor hans krop bliver udstillet for andre; eller udholder kun sådanne situationer under synlig pine eller voldsom nervøsitet.
3. Besættelsen af kroppens størrelse eller muskulaturens [oplevede] utilstrækkelighed skaber klinisk signifikant smerte eller forringelse af sociale, arbejdsmæssige eller andre vigtige livsområder.
4. Personen fortsætter med at træne, være på diæt, bruge medicinske stoffer eller anabole steroider på trods af viden om negative fysiske eller psykologiske bivirkninger eller konsekvenser.
C. Det primære fokus ved denne besættelse og adfærd handler om at være for lille eller ikke tilstrækkelig muskuløs, hvilket adskiller sig fra frygten for at blive overvægtig som ved anoreksi, eller en primær besættelse af andre aspekter af udseendet som i andre former for Body Dysmorphic Disorder. [Oversættelse: A. R. Bach] (A. R. Bach: Mænd og muskler - En bog om styrketræning og anabole steroider, 2005)
Se video om megareksi
Forskning i megareksi